top of page

Nelson Mandela Day School Library      

 

I samarbejde med:

Rotary International, Soul Buddies, Institut for Uddannelse, Breadline Afrika, Læs Fond og Nelson Mandela Foundation prøver vi at gøre det eneste rigtige at gøre. Give ALLE børn en chance for at lære at læse.

 

90% af de Sydafrikanske skoler har ikke biblioteker!, hjælp os med at lave om på det. Køb et Mandela armbånd. Hvert armbånd tæller – hvert eneste armbånd som bliver set, er med til at starte en proces af tanker, som gerne skulle føre til at flere mennesker bliver engageret i Mandela`s livsværk.

 

Fokus på læsning i folkeskolen.

Det er vigtigt for børn at lære at læse. Det forbedrer deres levevilkår væsentligt og øger deres chancer for at blive selvforsørgende senere i livet. Hver dreng, der lærer at læse, bliver gennemsnitlig 2,5 år længere i skole og forbedrer den gennemsnitlige husstandsindkomst med næsten 450% per måned.• Hver pige, der lærer at læse, lærer op til 15 andre mennesker nye ting i livet, "uden for skolen" og forbedrer den gennemsnitlige familieindkomst med 1500% pr. måned.

Via læsningen lærer børnene også om Hiv og Aids og kan på den måde være med til, at bremse udviklingen af disse sygdomme.

Gamle skibscontainere bliver lavet om til biblioteker

 

Skibscontaineren bliver klargjort i særlige workshops. Her bliver underprivilegerede mennesker tilbudt et job, og igennem uddannelse, får de færdigheder i svejsning og arbejde med stål. Gennem denne uddannelse og erfaring, bliver de bedre rustet til at finde et andet job, hvilket betyder, at vi kan finde nye folk fra gaden og også give dem en chance i livet. Containeren bliver, malet og udstyret med el.  Døre og vinduer bliver isolering, så de kan modstå de varme somre og kolde vintre. Disse containere er en solid løsning, som gør det muligt, at lave smukke biblioteker med en lang levetid 

Bibliotekerne er fyldt med udstyr og bøger.

 

Der er gode, inspirerende og ambitiøse bøger at finde i disse biblioteker, de er primært beregnet til at udvide børnenes fantasi og er selvfølgelig lavet for at inspirere børnene til yderligere undersøgelse, opdagelse, og lyst til videre uddannelse.

 

Rotary International spiller en stor rolle i forbindelse med køb af bøger til alle vores containere. Udvalget af bøger bliver tilpasset den enkelte skole og tager hensyn til lokalsamfundets erhvervs muligheder.

Mange børn bruger biblioteket som lektiecafe efter skole, og det er med til at fremme de sociale relationer blandt børn og voksne, som så kan lære af hinanden.

 

Det er rigtig vigtigt at alle bibliotekerne ser pæne og indbydende ud.

Hvert bibliotek får en unik udsmykning, så det er rart for alle at se på og for børnene at bruge.

 

Udsmykningen af bibliotekerne, udføres altid af frivillige.

Skolerne er selv med til at komme med designforslag, så de allerede fra begyndelsen har et tilhørsforhold til deres nye bibliotek.

Biblioteket er færdigt, og bliver sat på en lastbil, og kørt ud til den skole, som det er blevet donoret til.

Her kan du se det første 12 meter container bibliotek, som er sponsoreret af en dansk person.

En gavmild dansker valgte at betale for et fuldt udstyret og leveret bibliotek til Oppermanskraal Primary School. Oppermanskraal Primary School er beliggende i Bergville regionen Kwazulu-Natal i den østlige del af Sydafrika.

 

Dette bibliotek bliver brugt af mindst 680 børn hver dag, det bliver desuden også brugt af naboskolen, som tilhører de 90 % af skolerne der IKKE har deres eget bibliotek.

 

Udover de 680 skolebørn der bruger biblioteket hver dag, nyder mange mennesker fra de omkringliggende byer også godt af dette bibliotek.

Både lokalsamfundet og det lokale gymnasium benytter biblioteket og det er, på den måde, med til at fremme uddannelsen hos både børn og voksne.

 

En stor hjertelig tak til René Sindlev, Patrizia Macini, Lucas og Oliver Sindlev.

bottom of page